Forside

Vilhelm på lørdagstur til Mölle


Vilhelm sejlede lørdag 6. juni en tur til Sverige, denne gang til Mölle.

Ombord var Hanne, Pall, Tage, de nye medlemmer Ruth og Hardy, Bente og sønnen
Christian og med Steen Billenstein som skipper.

Startede i fin sol, med vind fra sydøst. det var helt perfekt for en tur over til Mölle.
Ud af havnen for motor mod øst for at få lidt højde. i mens instruktion for de nye om
hvordan de store sejl skulle hejses.
Efter storen blev hejst stoppede vi motoren, og vi gled med fin fin fart mod målet.
Efter at fok og klyver kom op gik vi lidt over 5 Kn.

Undervejs lavede Pall sammen med Hanne skibsmandsarbejde ombord. Mange ender
og andet blev taklet og splejset.

I Mölle var pudsigt nok trods en lang weekend god plads, lagde til helt oppe ved
bænkene. Her indtog vi vor medbragte frokost.
Bagefter gik de nye med Tage som omviser en tur rundt i Mölle.

Ved afgang var Kattegat helt spejblank, ikke en vind. Motoren blev startet, og den fik
lov til at arbejde hele vejen hjem. Rigtig nok kom der vind, men det var desværre først
tæt før Gilleleje.

Trods den manglende vind, så fik vi 8 ombord en meget vellykket sejlads til Sverige som
vi vil se tilbage med glæde.

Steen /Skipper og webmaster

Foto: Steen

Vilhelm for sejl i fin vind mod Mölle, Sønnen Christian til rors.


Pall hjælper Hanne med en takling.


Hardy var udstukket som udkik for skibstrafik, og vi har Kullen med Mölle i sigte.


Frokost indtages med Vilhelm vel fortøjet lige nedenfor.

Det var en god tur.

Næste ældre *Siden sidst*
Forside